torsdag den 23. april 2015

Rollespil



”Børnehaven Regnbuen”
Nicklas sidder og leger med en tablet, mens Else Marie Isabella ser på. Nicklas skal tisse rigtig meget, så han skynder sig og løbe på toilet. Da Nicklas kommer tilbage til tabletten, har Else Marie Isabella overtaget den. Nicklas bliver sur og hiver tabletten ud af hænderne på Else Marie Isabella. De bliver uenige om, hvem der har retten til den nu og pædagogen Grethe, kommer dem til undsætning. Grethe forsøger at få børnene til at enes og skiftes til at lege med tabletten. Grethe fortæller dem, at de skal deles om den. Da Grethe går, skiftes Nicklas og Else Marie Isabella til at lege med tabletten

Labov
Indledning: Et stemnings- og genre-anslag. Fx ”Der var engang…”
Først bliver hovedpersonerne, Nicklas og Else Marie Isabella, præsenteret.

Orientering: Vha. hv-ord guides vi på plads i fortællingens rum.
Hvem: Nicklas og Else Marie Isabella – børn
Hvad: Kampen om tabletten
Hvor: Børnehaven Regnbuen
Hvorfor: Fordi Else Marie Isabella har taget tabletten, da Nicklas var gået på toilettet og stadig vil have den, når han kommer tilbage

Handlesekvens: Hvad skete der? Konflikten? The complicating action?
Else Marie Isabella mener, at hun har retten til tabletten, da Nicklas er gået fra den, mens Nicklas mener, at han har retten til tabletten, fordi han bare lige skulle tisse.

Evaluering: Fortællerens holdning og budskab? Jf. (fra)valg, tillægsord.
Meget objektivt, men der lægges vægt på, at Nicklas river tabletten ud af hænderne på Else Marie Isabella.

Resultat: Hvad endte det med? Konklusionen. The concluding action?
Pædagogen forklarede de to børn, at de skulle deles om tabletten og børnene skiftedes derefter til at spille på den.

Afslutning: Udtoning. Overgang fra fortælling til ‘virkelighed’. Fx ”De levede lykkeligt til deres dages ende.”
Børnene lærer at deles om tingene.

3 perspektiver
Pædagogens perspektiv:
Hvordan er pædagogens syn på borgeren og på situationen?
Hun ser situationen som en unødvendig konflikt og prøver at løse den. Hun kender ikke til baggrunden for konflikten og spørger heller ikke ind til den.

Hvad siger fortællingen om pædagogens intention i denne samspilssituation?  (Hvad vil han/hun gerne opnå?)
Samarbejde

Er der fordomme om borgeren i fortællingen?  Hvis ja, hvilke?
Nej

Hvad siger fortællingen om: Institutionskulturen, normer og værdier, læringssyn, menneske-/samfundssyn?
Man skal deles om tingene, man skal lege sammen og man skal være ordentlig overfor hinanden.

Borgerperspektivet:
Hvordan kunne vi fortolke samspillet set fra borgerens side?
Nicklas vil bare gerne have tabletten, da han havde den først. Else Marie Isabella vil også gerne prøve at lege med tabletten.

Hvad vil borgeren gerne opnå i situationen?
At lege med tabletten

Hvad vil borgeren udtrykke med sine handlinger?
At han/hun har ret til tabletten

Evalueringsperspektivet:
Hvad kunne pædagogen også have gjort i den situation?
Spurgt børnene, om de ikke ville lege noget andet, som de begge kunne være med til. Hun kunne også have sat sig sammen med dem.

Hvad kan fortællingen lære os mhp. fremtidigt pædagogisk arbejde?
At det er vigtigt at lære børnene at deles om tingene

Hvad var/ville være en udfordring for mig selv i sådan en situation?
Hvis børnene ikke ville lytte og man blev nødt til at fjerne tabletten. Det er ikke til at vide hvad der ville virke i praksis.

Udvalgte principper
Anerkendelse: Hun anerkender Else Marie Isabellas følelser ved fysisk kontakt og omsorg.
Forståelse: Hun har forståelse for Else Marie Isabellas og Nicklas’ følelser, hvilket hun også fortæller dem.
Bekræftelse: Bekræfter børnene i deres ligeværdighed
Åbenhed: Hun er åben overfor børnenes forklaringer
Nysgerrighed
Selvrefleksivitet
Selvafgrænsning

Rollespillernes samspil
Kropssprog
Else Marie Isabella læner sig hen imod tabletten og viser, at hun også gerne vil være med, men samtidig er hun reserveret.
Nicklas viser med sit kropssprog, at han skal tisse.
Else Marie Isabella gemmer hovedet mellem armene, da hun bliver ked af det.
Nicklas tager styringen og ignorerer Else Marie Isabellas gråd.
Pædagogen kommer ned i børnehøjde og holder fokus på dem.
Pædagogen gør brug af øjenkontakt og fysisk kontakt, hvor at vise dem, at hun ser dem.
Pædagogens små nik med hovedet viser, at hun bliver bestemt.
Nicklas sidder med hånden oppe ved hovedet og kigger ned i bordet og viser skam.
Bagefter sidder begge børn lidt mere stille og roligt, og Nicklas fylder ikke det hele med sine arme og styrende/kontrollerende udstråling.


Parasprog
Nicklas laver et langt og nedtrykt ”Neeeeeej”, da han ser, at
Else Marie Isabella har taget tabletten.
Else Marie Isabella snakker med gråd i stemmen for at understrege, at hun er ked af det.
Pædagogen Grethe snakker med en sød, opmuntrende og klar stemme.

2 kommentarer:

  1. Feedback Uge 17
    Korrekt brug af Labovs 6 elementer.

    Om børnene lærer at deles om tingene, kan godt være.
    Men, muligheden for at pigen lærer at ”…hvis jeg giver synligt og hørbart udtryk for min følelse af forurettethed indfører pædagogen noget der bliver til min fordel,” kunne måske også være til stede?!

    Enig med jer i jeres forståelse af spørgsmålene i de tre perspektiver.
    Men, jævnfør min anden tolkningsmulighed som jeg præsenterede ovenfor så kunne jeg være tilbøjelig til at mene at mhp. fremtidigt pædagogisk arbejde kan fortællingen også lære os at:
    ”Hvis barnet synligt og hørbart kan give udtryk for forurettethed i en interaktion, indfører pædagogen sanktioner i interaktionen, mhp at bremse det synlige og hørbare udtryk.

    I viser en fin forståelse af begreberne krops- og parasprog.


    Vedrørende rollespil:
    Jeg synes at I laver en god analyse af historien om Ali. I anvender de præsenterede begreber korrekt og det ser ud til at de hjælper jer med at kunne anlægge et nuanceret syn på historiens pointe.


    Generelt:
    I anvender en enkel scenografi, I spiller overbevisende. Billedet præges nogle gange af lidt for meget modlys.

    mvh
    Torben D

    SvarSlet