Leverance om sprogudvikling til d. 14.05.15

Aktivitet: Dagskalender

Målgruppe: Børnehave

Dagskalenderen

Vi ønsker at lave en kalender som børn i børnehaven skal bruge hver dag, evt. efter middagsspisningen.

 Tavlen i sig selv

Tavlen, når den er udfyldt

Kalenderen består af en tavle med felter markeret som ugedag, dato, måned, årstal, årstid og vejr. Disse felter skal hver især udfyldes med en brik. Denne brik fungerer som et stykke lamineret tekst med enten et ord eller et billede på, som ved hjælp af velcro skal flyttes op på det rette felt.

Pædagogen styrer slagets gang, og spørger først efter hvilken dag det er. Børnene rækker hånden i vejret og pædagogen vælger et barn. Barnet skal først fortælle, hvilken dag det er. Har barnet det svært ved dette, går turen ikke videre til et andet barn, men pædagogen hjælper tværtimod barnet med at finde frem til det rigtige svar. Herefter kommer barnet op for at finde brikken med den aktuelle dag, og sætter den på kalenderen. Efterfølgende bliver der på samme måde spurgt om: dato, måned, årstal, årstid og vejr. Den eneste variation er, at ved årstal skal tallet skrives med en tusch, da årstallet er lettere at lære, da det gentages i et helt år.

Dagskalender er en slags sprogpose, der er fyldt med rekvisitter. På den måde visualiseres dagen for børnene og det styrker også barnets begrebsudvikling og hukommelse.

Andre muligheder med dagskalenderen
Der kan også gøres større brug af skriftstimulering, der er et væsentligt aspekt i Vygotskys teori, ved at børnene selv skal op og skrive ordene/stave tal ordene. Det er vigtigt at det er noget meningsfyldt for barnet, og at det er en del af konteksten.

En mulighed kunne også være at have et ur med i kalenderen og dermed samtidigt træne klokken med børnene.

Hvis pædagogen har ekstra god tid en dag, kan han/hun implementere skrifts-undervisning. Når et barn har fundet en sol, fordi solen skinner udenfor, kan pædagogen opfordre børnene til at tegne en sol, og efterfølgende få dem til at stave til det.

Det er også en mulighed at lave tavlen digitalt på en iPad, så det minder lidt om det, vi har lavet på projektoren. Dog har vi valgt at vi i praksis ville gøre det på en fysisk tavle, da det gør, at børnene skal være lidt aktive og selv flytte brikkere, hvilket kan være med til at træne deres motorik. 

Formidling til kollegaerne

Videoen varer omkring 2,5 minutter

Pædagogen er meget direkte med, hvad formålet er med dette projekt/tiltag. Pædagogen lader de andre pædagoger komme med input til projektet.

Formidling til børnene

Videoen varer cirka 6,5 minutter, da bøn skal have lov til at prøve det hele i praksis, for at se, hvordan det hele fungerer og forstå det ordentligt.

Pædagogen går ned i børnehøjde og forklarer dem hvorfor, de skal prøve dette nye projekt - nemlig for at gøre dem klar til skolen.

Formidling til forældrene

Videoen varer cirka 7 minutter, da det kræver god forklaring og besvarelse af eventuelle spørgsmål, når man skal forklare nye aktiviteter for forældrene til de børn, det handler om.

De to pædagoger er gode til at forklare forældrene, hvad formålet med dette projekt er og hvordan det fungerer. Pædagogerne er gode til at besvare forældrenes spørgsmål på en tålmodig og informerende måde, så de kan forstå det positive i projektet - nemlig at gøre børnene klar til skole.

Refleksioner

Det har været et spændende projekt, der har åbnet vores øjne for nye tiltag,  vi som pædagoger kan bruge i praksis.

Da vi var på feltstudie så vi en tilsvarende kalender, som vi alle var ret begejstret for. Vi så muligheden for at bruge den til vores projekt og udvikle den lidt. Vi har fået indsigt i vigtigheden i at sprogstimulere og skriftstimulere borgeren. 

Vi har også fået bedre indsigt i hvordan vi skal kommunikere på forskellige planer, her tænker vi på kommunikation mellem pædagogen og anden pædagog/forældre/barn eller borger.

Dialog

Gurid, Kirsa, Mia, Stine og Stig

Videoleverance til fredag d. 15. maj

I videoen ses først en model over begrebet dialog. Her forklarer vi meget detaljeret, hvordan vi har brugt den som en model over dialog.

Herefter praktiserer vi en dialog over modellen, hvor i principperne fra modellen bliver tydelige. Den vidende person tænker på en firkant (hele episoden), samtidig med at den ikke-vidende person starter ud med en trekant (en del af historien). Hen af vejen får den ikke-vidende person stillet en masse objektive spørgsmål, som giver ham et indblik i den videndes persons følelser og oplevelse af episoden, hvilket medfører, at han får samlet en hel firkant (en samlet forståelse) ud af to trekanter (selve historien og den videndes oplevelse af episoden).

I slutningen af videoen opsummerer vi, hvilke spørgsmål der blev stillet (objektive spørgsmål) og hvilke spørgsmål der blev undgået (ledende spørgsmål). Vi snakker også om, at det kan være godt at "kvittere" for historien, ved at sige "Det forstår jeg godt".

Til allersidst bliver der nævnt, hvilke elementer i dialogen, vi vil arbejde videre med, for at blive bedre til at føre en dialog.

Refleksioner over arbejdet

Det var svært at være den ikke-vidende person, fordi man ikke måtte bruge ledende udtryk som "Ej, var det ikke træls?" eller "Så blev de da kede af det, gjorde de ikke?", men i stedet skulle spørge helt objektivt "Hvad følte du?" og "Hvordan reagerede de?". Vi oplever også, at vi nu tænker meget mere over, hvilke spørgsmål vi stiller til hinanden nu, end vi gjorde før. Vi er mere opmærksomme på, om vi er forudindtagede i vores spørgsmål eller om vi lader fortælleren tænke selv og lave sine egne konklusioner på episoden. 

Åh jaa...

Feedback uge 16

Gruppenavn:	http://bloggeloggen.blogspot.dk/
	Her er et link til gruppe 5's blog :) Gurid, Kirsa, Mia, Stine og Stig	Er det gjort	Kommentar
1	Vis i et videoklip, hvordan de to virkelighedsforståelser kan udfolde sig i en og samme samtale mellem en pædagog og en mor eller mellem en pædagog og en bruger (barn, unge, voksen).	Beskrivelse Analyse Refleksioner over proces √ √ ?	Meget fint eksempel.
2	Vis en samtale, hvor udtryk bliver forstået helt forskelligt, når der skiftes kontekst	Beskrivelse Analyse Refleksioner over proces √ √ ?	Super
3	Vis en samtale hvor pædagogen er bevidst om cirkulariteten? Hvad siger, gør, tænker pædagogen?. Vis samme situation, hvor pædagogen taler og tænker mere lineært	Beskrivelse Analyse Refleksioner over proces √ √ ?	Jeg er i tvivl om jeres eksempel er et eksempel på cirkularitet.  I min forståelse er at cirkularitet tager udgangspunkt i at alting i princippet hænger sammen med alting. Og linearitet forstås som ét årsags-virknings forhold. Èn bestemt idé fører til et bestemt resultat.  I jeres eksempel sidder to grupper og taler. Lydniveauet for begge gruppers samtale  forøges gradvist. Øgning af lydniveau i den ene gruppe stiger forårsaget af stigning af lydniveau i den anden gruppe i en kontinuerlig,  lineær proces.
4	Vis en samtale, hvor deltagerne ikke er bevidste om domænerne. Vis samme situation (samtale?), hvor mindst én af deltagerne er bevidst om domænerne.	Beskrivelse Analyse Refleksioner over proces √ ? ?	Det er et rigtig godt eksempel på en proces hvis eneste resultat er at skabe afstand mellem de deltagende.

I har lavet nogle gode situationer. Godt spil, gode figurer, god lyd og overskueligt billed.

Jeg synes at I har lavet en let tilgængelig blog. Den er overskuelig og æstetisk sat op.

mvh

Torben D

Rollespil

”Børnehaven Regnbuen”
Nicklas sidder og leger med en tablet, mens Else Marie Isabella ser på. Nicklas skal tisse rigtig meget, så han skynder sig og løbe på toilet. Da Nicklas kommer tilbage til tabletten, har Else Marie Isabella overtaget den. Nicklas bliver sur og hiver tabletten ud af hænderne på Else Marie Isabella. De bliver uenige om, hvem der har retten til den nu og pædagogen Grethe, kommer dem til undsætning. Grethe forsøger at få børnene til at enes og skiftes til at lege med tabletten. Grethe fortæller dem, at de skal deles om den. Da Grethe går, skiftes Nicklas og Else Marie Isabella til at lege med tabletten

Labov
Indledning: Et stemnings- og genre-anslag. Fx ”Der var engang…”
Først bliver hovedpersonerne, Nicklas og Else Marie Isabella, præsenteret.

Orientering: Vha. hv-ord guides vi på plads i fortællingens rum.

Hvem: Nicklas og Else Marie Isabella – børn
Hvad: Kampen om tabletten
Hvor: Børnehaven Regnbuen
Hvorfor: Fordi Else Marie Isabella har taget tabletten, da Nicklas var gået på toilettet og stadig vil have den, når han kommer tilbage

Handlesekvens: Hvad skete der? Konflikten? The complicating action?
Else Marie Isabella mener, at hun har retten til tabletten, da Nicklas er gået fra den, mens Nicklas mener, at han har retten til tabletten, fordi han bare lige skulle tisse.

Evaluering: Fortællerens holdning og budskab? Jf. (fra)valg, tillægsord.
Meget objektivt, men der lægges vægt på, at Nicklas river tabletten ud af hænderne på Else Marie Isabella.

Resultat: Hvad endte det med? Konklusionen. The concluding action?
Pædagogen forklarede de to børn, at de skulle deles om tabletten og børnene skiftedes derefter til at spille på den.

Afslutning: Udtoning. Overgang fra fortælling til ‘virkelighed’. Fx ”De levede lykkeligt til deres dages ende.”
Børnene lærer at deles om tingene.

3 perspektiver
Pædagogens perspektiv:

Hvordan er pædagogens syn på borgeren og på situationen?
Hun ser situationen som en unødvendig konflikt og prøver at løse den. Hun kender ikke til baggrunden for konflikten og spørger heller ikke ind til den.

Hvad siger fortællingen om pædagogens intention i denne samspilssituation?  (Hvad vil han/hun gerne opnå?)
Samarbejde

Er der fordomme om borgeren i fortællingen?  Hvis ja, hvilke?
Nej

Hvad siger fortællingen om: Institutionskulturen, normer og værdier, læringssyn, menneske-/samfundssyn?
Man skal deles om tingene, man skal lege sammen og man skal være ordentlig overfor hinanden.

Borgerperspektivet:

Hvordan kunne vi fortolke samspillet set fra borgerens side?
Nicklas vil bare gerne have tabletten, da han havde den først. Else Marie Isabella vil også gerne prøve at lege med tabletten.

Hvad vil borgeren gerne opnå i situationen?
At lege med tabletten

Hvad vil borgeren udtrykke med sine handlinger?
At han/hun har ret til tabletten

Evalueringsperspektivet:

Hvad kunne pædagogen også have gjort i den situation?
Spurgt børnene, om de ikke ville lege noget andet, som de begge kunne være med til. Hun kunne også have sat sig sammen med dem.

Hvad kan fortællingen lære os mhp. fremtidigt pædagogisk arbejde?
At det er vigtigt at lære børnene at deles om tingene

Hvad var/ville være en udfordring for mig selv i sådan en situation?
Hvis børnene ikke ville lytte og man blev nødt til at fjerne tabletten. Det er ikke til at vide hvad der ville virke i praksis.

Udvalgte principper
Anerkendelse: Hun anerkender Else Marie Isabellas følelser ved fysisk kontakt og omsorg.
Forståelse: Hun har forståelse for Else Marie Isabellas og Nicklas’ følelser, hvilket hun også fortæller dem.
Bekræftelse: Bekræfter børnene i deres ligeværdighed
Åbenhed: Hun er åben overfor børnenes forklaringer
Nysgerrighed
Selvrefleksivitet
Selvafgrænsning

Rollespillernes samspil
Kropssprog
Else Marie Isabella læner sig hen imod tabletten og viser, at hun også gerne vil være med, men samtidig er hun reserveret.
Nicklas viser med sit kropssprog, at han skal tisse.
Else Marie Isabella gemmer hovedet mellem armene, da hun bliver ked af det.
Nicklas tager styringen og ignorerer Else Marie Isabellas gråd.
Pædagogen kommer ned i børnehøjde og holder fokus på dem.
Pædagogen gør brug af øjenkontakt og fysisk kontakt, hvor at vise dem, at hun ser dem.
Pædagogens små nik med hovedet viser, at hun bliver bestemt.
Nicklas sidder med hånden oppe ved hovedet og kigger ned i bordet og viser skam.
Bagefter sidder begge børn lidt mere stille og roligt, og Nicklas fylder ikke det hele med sine arme og styrende/kontrollerende udstråling.

Parasprog
Nicklas laver et langt og nedtrykt ”Neeeeeej”, da han ser, at Else Marie Isabella har taget tabletten.
Else Marie Isabella snakker med gråd i stemmen for at understrege, at hun er ked af det.
Pædagogen Grethe snakker med en sød, opmuntrende og klar stemme.

Praksisfortælling

"Ali"
 Fire drenge spiller på computer. Ali er en af dem. Han sidder stille og roligt og venter på sin tur. Lidt efter skrues musikken op og børnene i det andet rum begynder at danse. Ali rejser sig op fra stolen og går ind i det andet rum. Han begynder at danse meget vildt og voldeligt. Han skubber bordet, stolene og de andre børn omkring sig. Han skal være i centrum og have plads til at være sig selv. De andre børn brokker sig over hans opførsel og vil have ham ud af dansen. Ali ignorerer dem fuldstændig og fortsætter med sin dans. Til sidst kommer pædagogen og beder ham om at forlade rummet eller at danse ordentligt. Ali beslutter sig for den første mulighed, forlader rummet i oprør og siger, at alle er dumme og kedelige. 

Labov

Indledning: Et stemnings- og genre-anslag. Fx ”Der var engang…”
Først præsenteres situationen, hvor fire drenge spiler computer, og dernæst præsenteres hovedpersonen, Ali. Ali bliver først præsenteret som en tålmodig dreng, der stille og roligt venter på sin tur.

Orientering: Vha. hv-ord guides vi på plads i fortællingens rum.

Hvem: Ali – et barn
Hvad: Opførsel – tålmodig/vild
Hvor: I en institution
Hvorfor: En frustration - Han søger opmærksomhed

Handlesekvens: Hvad skete der? Konflikten? The complicating action?
Ali har siddet stille og ventet tålmodigt.  Da der bliver sat musik på, får Ali en mulighed for at forbrænde sin energi/frustration gennem dans.

Evaluering: Fortællerens holdning og budskab? Jf. (fra)valg, tillægsord.
Fortælleren synes, at Ali er opmærksomhedskrævende og egoistisk og at han skaber sig. ”… meget vildt og voldsomt”. ”Han skal være i centrum og have plads til at være sig selv.”

Resultat: Hvad endte det med? Konklusionen. The concluding action?
Ali går i oprør og kalder de andre for dumme og kedelige.
Det ender trist, fordi pædagogen takler situationen ud fra hans vilde dans, i stedet for at lade Ali forklare sig. Hun kender ikke baggrunden for hans vilde dans.

Afslutning: Udtoning. Overgang fra fortælling til ‘virkelighed’. Fx ”De levede lykkeligt til deres dages ende.”
Ali får en rigtigt dårlig oplevelse, fordi han bliver sat i bås som en rigtig vild og voldsom dreng, fordi pædagogen ikke har set, at han faktisk også er meget tålmodig.

3 perspektiver

Pædagogens perspektiv:

Hvordan er pædagogens syn på borgeren og på situationen?
Hun ser kun det, der sker lige nu (ude p dansegulvet) og handler ud fra dette.

Hvad siger fortællingen om pædagogens intention i denne samspilssituation?  (Hvad vil han/hun gerne opnå?)
Pædagogen er nytteetiker og vil gerne opnå glæde for flest mulige børn, hvilket betyder, at Ali må indordne sig de andre børns regler.

Er der fordomme om borgeren i fortællingen?  Hvis ja, hvilke?
Det fremgår ikke af teksten, at det altid er Ali, der får skældud, så på den måde er det ikke til at vide, om der er fordomme. Men nogle i gruppen oplever, når de læser teksten, at pædagogen har fordomme overfor Ali.

Hvad siger fortællingen om: Institutionskulturen, normer og værdier, læringssyn, menneske-/samfundssyn?
Børnene har lært at vente på det bliver deres tur. Børnene har lært, at alle må være med, så længe de er stille og rolige/opfører sig ordentligt. Institutionen har ikke plads til vilde og voldsomme børn, som Ali bliver fremstillet som ude på dansegulvet.

Borgerperspektivet:

Hvordan kunne vi fortolke samspillet set fra borgerens side?
Ali kunne føle sig uretfærdigt behandlet.

Hvad vil borgeren gerne opnå i situationen?
Ali vil gerne opnå opmærksomhed, han vil gerne være en del af fællesskabet.

Hvad vil borgeren udtrykke med sine handlinger?
Ali vil gerne være en del af fællesskabet, og da han ikke behøver vente længere, men kan være med her og nu i dansen, så er det uretfærdigt for ham, at han ikke engang må alligevel.

Evalueringsperspektivet:

Hvad kunne pædagogen også have gjort i den situation?
Hun kunne have trukket ham til side, givet ham lidt opmærksomhed og snakket med ham om, hvorfor han opfører sig, som han gør – høre baggrunden for hans handlinger.

Hvad kan fortællingen lære os mhp. fremtidigt pædagogisk arbejde?
At man ikke altid kan dømme ud fra én situation, men at der som regel er en baggrund, som har bygget situationen op.

Hvad var/ville være en udfordring for mig selv i sådan en situation?
Det ville nok være en udfordring ikke at handle på samme måde som pædagogen, da man ikke altid tænker så meget over, hvad der kunne være sket før. Det kunne også være en udfordring, hvis man som pædagog altid kun ser Ali, når han opfører sig vildt, eller kun har fået af vide, at Ali er en vild dreng, for så ser man ham med det samme som en vild dreng.

Udvalgte principper
Anerkendelse: Drengen søger anerkendelse. 
Forståelse: Pædagogen skal have forståelse for Alis opførsel.
Bekræftelse: Drengen søger bekræftelse, hvilket pædagogen skulle have givet ham gennem en dialog.
Åbenhed: Pædagogen skal være åben over for Alis forklaring.
Nysgerrighed: Pædagogen skal være nysgerrig efter at vide, hvad der får Ali til at opføre sig, som han gør.
Selvrefleksivitet
Selvafgrænsning

Gruppe-leverance d. 16. april

1. Vis i et videoklip, hvordan de to virkelighedsforståelser kan udfolde sig i en og samme samtale mellem en pædagog og en mor eller mellem en pædagog og en bruger (barn, unge, voksen).

Mor (Monalisa) mener, at hendes dreng Walter opfører sig unormalt i forhold til de andre børn. Pædagogen Helle forklarer, at moren skal prøve at tilsidesætte sin egen forståelse af situationen og tage hensyn til, at Walter handler ud fra sit eget synspunkt. Intet er normalt eller unormalt dvs. intet er sandt eller falsk, så barnet gør blot det, der føles rigtigt for barnet.

I klippet ser vi en dialog mellem Monalisa og Helle, hvor Monalisa er bekymret omkring Walters adfærd omkring lege situationer. Walter vil hellere lege med pigerne end drengene, og det ser Monalisa, som et stort problem. Helle forklare Monalisa at der er individuelle virkelighedsopfattelser, og det Walter er igennem nu er en normal del af hans udvikling.  

2.Vis et videoklip med en samtale, hvor ‘udtryk’ bliver forstået helt forskelligt, når der skiftes kontekst.

Pædagog siger til sin kollega, der lige har væltet sit glas på gulvet: det var godt nok smart! (Ironi)
Pædagog siger til den samme kollega, der nu har forenet drengene og pigerne i en leg, hvor alle kan være med: det var godt nok smart!

I klippet ser vi to pædagoger der mødes om morgenen, hvor den ene taber et glas juice og den anden siger ironisk ”det var godt nok smart det der”.

I den anden episoden ser vi de samme pædagoger, der mødes i pausen og den ene forklare, hvordan hun har fået nogle børn til at lege sammen ved, at bygge en hule. Her siger pædagogen igen ”det var godt nok smart”, hvor han mener det oprigtigt og positivt.

3.Vis et videoklip af en samtale hvor pædagogen er bevidst om cirkulariteten. Hvad siger, gør, tænker pædagogen?. Vi samme situation, hvor pædagogen taler og tænker mere lineært.

Vi ser i første klip to samtaler som foregår mellem to forskellige grupper. Til start bliver der snakket lavt, men kort tid efter snakker den ene gruppe højere. Det er generende for de andre to og skaber uro. Hvilket er linieæritet.

I anden klip ser vi en samtale hvor den ene gruppe fortsat snakket højt, de to andre begynder derfor at snakke højere og overdøver de to andre. Dette er en cirkularitet.

Til sidst ser vi Stig komme ind og tysse på de to grupper, det er herved ikke en lukket cirkel, men en spiral.

4.Vi et videoklip med en samtale, hvor deltagerne ikke er bevidste om domænerne. Vis samme situation (samtale?), hvor mindst én af deltagerne er bevidst om domænerne.

Vi ser eksempler på de 3 forskellige domæner. Refleksiv, produktion og æstetisk/personlig. Vi ser en samtale mellem pædagoger, hvor der tages udgangspunkt i et barn som evt. er blevet slået af sin far. Dette skaber dialog og diskussion, da Mogens tager udgangspunkt i produktion, Stine i det æstetisk/personlige og Maren i det refleksive og æstetisk/personlige domæne. Den anden er en pædagog studerne, som observere deres samtale.

Lavet af Gurid, Kirsa, Mia, Stine og Stig

Kommunikation under gruppearbejdet

Man kommunikerer ved at snakke, smile, klappe eller ikke at gøre noget. Du sender altid et signal ud bevidst eller ubevidst, som andre opfatter. Dette er kommunikation og det er derfor ikke muligt, ikke at kommunikere.

Vi er mere forsigtige i vores udtalelser omkring dem, vi ikke kender så godt, fremfor dem vi kender godt.

Vores kommunikation var hverken cirkulær eller lineær - den var som en spiral og sammen med de andres meninger udviklede den sig.

Vores forståelse for kommunikation (liniær, cirkulær, relationer m.m.) har udviklet dig og er blevet større.