Rollespil

”Børnehaven Regnbuen”
Nicklas sidder og leger med en tablet, mens Else Marie Isabella ser på. Nicklas skal tisse rigtig meget, så han skynder sig og løbe på toilet. Da Nicklas kommer tilbage til tabletten, har Else Marie Isabella overtaget den. Nicklas bliver sur og hiver tabletten ud af hænderne på Else Marie Isabella. De bliver uenige om, hvem der har retten til den nu og pædagogen Grethe, kommer dem til undsætning. Grethe forsøger at få børnene til at enes og skiftes til at lege med tabletten. Grethe fortæller dem, at de skal deles om den. Da Grethe går, skiftes Nicklas og Else Marie Isabella til at lege med tabletten

Labov
Indledning: Et stemnings- og genre-anslag. Fx ”Der var engang…”
Først bliver hovedpersonerne, Nicklas og Else Marie Isabella, præsenteret.

Orientering: Vha. hv-ord guides vi på plads i fortællingens rum.

Hvem: Nicklas og Else Marie Isabella – børn
Hvad: Kampen om tabletten
Hvor: Børnehaven Regnbuen
Hvorfor: Fordi Else Marie Isabella har taget tabletten, da Nicklas var gået på toilettet og stadig vil have den, når han kommer tilbage

Handlesekvens: Hvad skete der? Konflikten? The complicating action?
Else Marie Isabella mener, at hun har retten til tabletten, da Nicklas er gået fra den, mens Nicklas mener, at han har retten til tabletten, fordi han bare lige skulle tisse.

Evaluering: Fortællerens holdning og budskab? Jf. (fra)valg, tillægsord.
Meget objektivt, men der lægges vægt på, at Nicklas river tabletten ud af hænderne på Else Marie Isabella.

Resultat: Hvad endte det med? Konklusionen. The concluding action?
Pædagogen forklarede de to børn, at de skulle deles om tabletten og børnene skiftedes derefter til at spille på den.

Afslutning: Udtoning. Overgang fra fortælling til ‘virkelighed’. Fx ”De levede lykkeligt til deres dages ende.”
Børnene lærer at deles om tingene.

3 perspektiver
Pædagogens perspektiv:

Hvordan er pædagogens syn på borgeren og på situationen?
Hun ser situationen som en unødvendig konflikt og prøver at løse den. Hun kender ikke til baggrunden for konflikten og spørger heller ikke ind til den.

Hvad siger fortællingen om pædagogens intention i denne samspilssituation?  (Hvad vil han/hun gerne opnå?)
Samarbejde

Er der fordomme om borgeren i fortællingen?  Hvis ja, hvilke?
Nej

Hvad siger fortællingen om: Institutionskulturen, normer og værdier, læringssyn, menneske-/samfundssyn?
Man skal deles om tingene, man skal lege sammen og man skal være ordentlig overfor hinanden.

Borgerperspektivet:

Hvordan kunne vi fortolke samspillet set fra borgerens side?
Nicklas vil bare gerne have tabletten, da han havde den først. Else Marie Isabella vil også gerne prøve at lege med tabletten.

Hvad vil borgeren gerne opnå i situationen?
At lege med tabletten

Hvad vil borgeren udtrykke med sine handlinger?
At han/hun har ret til tabletten

Evalueringsperspektivet:

Hvad kunne pædagogen også have gjort i den situation?
Spurgt børnene, om de ikke ville lege noget andet, som de begge kunne være med til. Hun kunne også have sat sig sammen med dem.

Hvad kan fortællingen lære os mhp. fremtidigt pædagogisk arbejde?
At det er vigtigt at lære børnene at deles om tingene

Hvad var/ville være en udfordring for mig selv i sådan en situation?
Hvis børnene ikke ville lytte og man blev nødt til at fjerne tabletten. Det er ikke til at vide hvad der ville virke i praksis.

Udvalgte principper
Anerkendelse: Hun anerkender Else Marie Isabellas følelser ved fysisk kontakt og omsorg.
Forståelse: Hun har forståelse for Else Marie Isabellas og Nicklas’ følelser, hvilket hun også fortæller dem.
Bekræftelse: Bekræfter børnene i deres ligeværdighed
Åbenhed: Hun er åben overfor børnenes forklaringer
Nysgerrighed
Selvrefleksivitet
Selvafgrænsning

Rollespillernes samspil
Kropssprog
Else Marie Isabella læner sig hen imod tabletten og viser, at hun også gerne vil være med, men samtidig er hun reserveret.
Nicklas viser med sit kropssprog, at han skal tisse.
Else Marie Isabella gemmer hovedet mellem armene, da hun bliver ked af det.
Nicklas tager styringen og ignorerer Else Marie Isabellas gråd.
Pædagogen kommer ned i børnehøjde og holder fokus på dem.
Pædagogen gør brug af øjenkontakt og fysisk kontakt, hvor at vise dem, at hun ser dem.
Pædagogens små nik med hovedet viser, at hun bliver bestemt.
Nicklas sidder med hånden oppe ved hovedet og kigger ned i bordet og viser skam.
Bagefter sidder begge børn lidt mere stille og roligt, og Nicklas fylder ikke det hele med sine arme og styrende/kontrollerende udstråling.

Parasprog
Nicklas laver et langt og nedtrykt ”Neeeeeej”, da han ser, at Else Marie Isabella har taget tabletten.
Else Marie Isabella snakker med gråd i stemmen for at understrege, at hun er ked af det.
Pædagogen Grethe snakker med en sød, opmuntrende og klar stemme.

Praksisfortælling

"Ali"
 Fire drenge spiller på computer. Ali er en af dem. Han sidder stille og roligt og venter på sin tur. Lidt efter skrues musikken op og børnene i det andet rum begynder at danse. Ali rejser sig op fra stolen og går ind i det andet rum. Han begynder at danse meget vildt og voldeligt. Han skubber bordet, stolene og de andre børn omkring sig. Han skal være i centrum og have plads til at være sig selv. De andre børn brokker sig over hans opførsel og vil have ham ud af dansen. Ali ignorerer dem fuldstændig og fortsætter med sin dans. Til sidst kommer pædagogen og beder ham om at forlade rummet eller at danse ordentligt. Ali beslutter sig for den første mulighed, forlader rummet i oprør og siger, at alle er dumme og kedelige. 

Labov

Indledning: Et stemnings- og genre-anslag. Fx ”Der var engang…”
Først præsenteres situationen, hvor fire drenge spiler computer, og dernæst præsenteres hovedpersonen, Ali. Ali bliver først præsenteret som en tålmodig dreng, der stille og roligt venter på sin tur.

Orientering: Vha. hv-ord guides vi på plads i fortællingens rum.

Hvem: Ali – et barn
Hvad: Opførsel – tålmodig/vild
Hvor: I en institution
Hvorfor: En frustration - Han søger opmærksomhed

Handlesekvens: Hvad skete der? Konflikten? The complicating action?
Ali har siddet stille og ventet tålmodigt.  Da der bliver sat musik på, får Ali en mulighed for at forbrænde sin energi/frustration gennem dans.

Evaluering: Fortællerens holdning og budskab? Jf. (fra)valg, tillægsord.
Fortælleren synes, at Ali er opmærksomhedskrævende og egoistisk og at han skaber sig. ”… meget vildt og voldsomt”. ”Han skal være i centrum og have plads til at være sig selv.”

Resultat: Hvad endte det med? Konklusionen. The concluding action?
Ali går i oprør og kalder de andre for dumme og kedelige.
Det ender trist, fordi pædagogen takler situationen ud fra hans vilde dans, i stedet for at lade Ali forklare sig. Hun kender ikke baggrunden for hans vilde dans.

Afslutning: Udtoning. Overgang fra fortælling til ‘virkelighed’. Fx ”De levede lykkeligt til deres dages ende.”
Ali får en rigtigt dårlig oplevelse, fordi han bliver sat i bås som en rigtig vild og voldsom dreng, fordi pædagogen ikke har set, at han faktisk også er meget tålmodig.

3 perspektiver

Pædagogens perspektiv:

Hvordan er pædagogens syn på borgeren og på situationen?
Hun ser kun det, der sker lige nu (ude p dansegulvet) og handler ud fra dette.

Hvad siger fortællingen om pædagogens intention i denne samspilssituation?  (Hvad vil han/hun gerne opnå?)
Pædagogen er nytteetiker og vil gerne opnå glæde for flest mulige børn, hvilket betyder, at Ali må indordne sig de andre børns regler.

Er der fordomme om borgeren i fortællingen?  Hvis ja, hvilke?
Det fremgår ikke af teksten, at det altid er Ali, der får skældud, så på den måde er det ikke til at vide, om der er fordomme. Men nogle i gruppen oplever, når de læser teksten, at pædagogen har fordomme overfor Ali.

Hvad siger fortællingen om: Institutionskulturen, normer og værdier, læringssyn, menneske-/samfundssyn?
Børnene har lært at vente på det bliver deres tur. Børnene har lært, at alle må være med, så længe de er stille og rolige/opfører sig ordentligt. Institutionen har ikke plads til vilde og voldsomme børn, som Ali bliver fremstillet som ude på dansegulvet.

Borgerperspektivet:

Hvordan kunne vi fortolke samspillet set fra borgerens side?
Ali kunne føle sig uretfærdigt behandlet.

Hvad vil borgeren gerne opnå i situationen?
Ali vil gerne opnå opmærksomhed, han vil gerne være en del af fællesskabet.

Hvad vil borgeren udtrykke med sine handlinger?
Ali vil gerne være en del af fællesskabet, og da han ikke behøver vente længere, men kan være med her og nu i dansen, så er det uretfærdigt for ham, at han ikke engang må alligevel.

Evalueringsperspektivet:

Hvad kunne pædagogen også have gjort i den situation?
Hun kunne have trukket ham til side, givet ham lidt opmærksomhed og snakket med ham om, hvorfor han opfører sig, som han gør – høre baggrunden for hans handlinger.

Hvad kan fortællingen lære os mhp. fremtidigt pædagogisk arbejde?
At man ikke altid kan dømme ud fra én situation, men at der som regel er en baggrund, som har bygget situationen op.

Hvad var/ville være en udfordring for mig selv i sådan en situation?
Det ville nok være en udfordring ikke at handle på samme måde som pædagogen, da man ikke altid tænker så meget over, hvad der kunne være sket før. Det kunne også være en udfordring, hvis man som pædagog altid kun ser Ali, når han opfører sig vildt, eller kun har fået af vide, at Ali er en vild dreng, for så ser man ham med det samme som en vild dreng.

Udvalgte principper
Anerkendelse: Drengen søger anerkendelse. 
Forståelse: Pædagogen skal have forståelse for Alis opførsel.
Bekræftelse: Drengen søger bekræftelse, hvilket pædagogen skulle have givet ham gennem en dialog.
Åbenhed: Pædagogen skal være åben over for Alis forklaring.
Nysgerrighed: Pædagogen skal være nysgerrig efter at vide, hvad der får Ali til at opføre sig, som han gør.
Selvrefleksivitet
Selvafgrænsning

Gruppe-leverance d. 16. april

1. Vis i et videoklip, hvordan de to virkelighedsforståelser kan udfolde sig i en og samme samtale mellem en pædagog og en mor eller mellem en pædagog og en bruger (barn, unge, voksen).

Mor (Monalisa) mener, at hendes dreng Walter opfører sig unormalt i forhold til de andre børn. Pædagogen Helle forklarer, at moren skal prøve at tilsidesætte sin egen forståelse af situationen og tage hensyn til, at Walter handler ud fra sit eget synspunkt. Intet er normalt eller unormalt dvs. intet er sandt eller falsk, så barnet gør blot det, der føles rigtigt for barnet.

I klippet ser vi en dialog mellem Monalisa og Helle, hvor Monalisa er bekymret omkring Walters adfærd omkring lege situationer. Walter vil hellere lege med pigerne end drengene, og det ser Monalisa, som et stort problem. Helle forklare Monalisa at der er individuelle virkelighedsopfattelser, og det Walter er igennem nu er en normal del af hans udvikling.  

2.Vis et videoklip med en samtale, hvor ‘udtryk’ bliver forstået helt forskelligt, når der skiftes kontekst.

Pædagog siger til sin kollega, der lige har væltet sit glas på gulvet: det var godt nok smart! (Ironi)
Pædagog siger til den samme kollega, der nu har forenet drengene og pigerne i en leg, hvor alle kan være med: det var godt nok smart!

I klippet ser vi to pædagoger der mødes om morgenen, hvor den ene taber et glas juice og den anden siger ironisk ”det var godt nok smart det der”.

I den anden episoden ser vi de samme pædagoger, der mødes i pausen og den ene forklare, hvordan hun har fået nogle børn til at lege sammen ved, at bygge en hule. Her siger pædagogen igen ”det var godt nok smart”, hvor han mener det oprigtigt og positivt.

3.Vis et videoklip af en samtale hvor pædagogen er bevidst om cirkulariteten. Hvad siger, gør, tænker pædagogen?. Vi samme situation, hvor pædagogen taler og tænker mere lineært.

Vi ser i første klip to samtaler som foregår mellem to forskellige grupper. Til start bliver der snakket lavt, men kort tid efter snakker den ene gruppe højere. Det er generende for de andre to og skaber uro. Hvilket er linieæritet.

I anden klip ser vi en samtale hvor den ene gruppe fortsat snakket højt, de to andre begynder derfor at snakke højere og overdøver de to andre. Dette er en cirkularitet.

Til sidst ser vi Stig komme ind og tysse på de to grupper, det er herved ikke en lukket cirkel, men en spiral.

4.Vi et videoklip med en samtale, hvor deltagerne ikke er bevidste om domænerne. Vis samme situation (samtale?), hvor mindst én af deltagerne er bevidst om domænerne.

Vi ser eksempler på de 3 forskellige domæner. Refleksiv, produktion og æstetisk/personlig. Vi ser en samtale mellem pædagoger, hvor der tages udgangspunkt i et barn som evt. er blevet slået af sin far. Dette skaber dialog og diskussion, da Mogens tager udgangspunkt i produktion, Stine i det æstetisk/personlige og Maren i det refleksive og æstetisk/personlige domæne. Den anden er en pædagog studerne, som observere deres samtale.

Lavet af Gurid, Kirsa, Mia, Stine og Stig

Kommunikation under gruppearbejdet

Man kommunikerer ved at snakke, smile, klappe eller ikke at gøre noget. Du sender altid et signal ud bevidst eller ubevidst, som andre opfatter. Dette er kommunikation og det er derfor ikke muligt, ikke at kommunikere.

Vi er mere forsigtige i vores udtalelser omkring dem, vi ikke kender så godt, fremfor dem vi kender godt.

Vores kommunikation var hverken cirkulær eller lineær - den var som en spiral og sammen med de andres meninger udviklede den sig.

Vores forståelse for kommunikation (liniær, cirkulær, relationer m.m.) har udviklet dig og er blevet større.

Velkommen til vores blog!!

VELKOMMEN TIL VORES BLOG

Gurið, Kirsa og Stig
Mia og Stine