Leverance om sprogudvikling til d. 14.05.15

Aktivitet: Dagskalender

Målgruppe: Børnehave

Dagskalenderen

Vi ønsker at lave en kalender som børn i børnehaven skal bruge hver dag, evt. efter middagsspisningen.

 Tavlen i sig selv

Tavlen, når den er udfyldt

Kalenderen består af en tavle med felter markeret som ugedag, dato, måned, årstal, årstid og vejr. Disse felter skal hver især udfyldes med en brik. Denne brik fungerer som et stykke lamineret tekst med enten et ord eller et billede på, som ved hjælp af velcro skal flyttes op på det rette felt.

Pædagogen styrer slagets gang, og spørger først efter hvilken dag det er. Børnene rækker hånden i vejret og pædagogen vælger et barn. Barnet skal først fortælle, hvilken dag det er. Har barnet det svært ved dette, går turen ikke videre til et andet barn, men pædagogen hjælper tværtimod barnet med at finde frem til det rigtige svar. Herefter kommer barnet op for at finde brikken med den aktuelle dag, og sætter den på kalenderen. Efterfølgende bliver der på samme måde spurgt om: dato, måned, årstal, årstid og vejr. Den eneste variation er, at ved årstal skal tallet skrives med en tusch, da årstallet er lettere at lære, da det gentages i et helt år.

Dagskalender er en slags sprogpose, der er fyldt med rekvisitter. På den måde visualiseres dagen for børnene og det styrker også barnets begrebsudvikling og hukommelse.

Andre muligheder med dagskalenderen
Der kan også gøres større brug af skriftstimulering, der er et væsentligt aspekt i Vygotskys teori, ved at børnene selv skal op og skrive ordene/stave tal ordene. Det er vigtigt at det er noget meningsfyldt for barnet, og at det er en del af konteksten.

En mulighed kunne også være at have et ur med i kalenderen og dermed samtidigt træne klokken med børnene.

Hvis pædagogen har ekstra god tid en dag, kan han/hun implementere skrifts-undervisning. Når et barn har fundet en sol, fordi solen skinner udenfor, kan pædagogen opfordre børnene til at tegne en sol, og efterfølgende få dem til at stave til det.

Det er også en mulighed at lave tavlen digitalt på en iPad, så det minder lidt om det, vi har lavet på projektoren. Dog har vi valgt at vi i praksis ville gøre det på en fysisk tavle, da det gør, at børnene skal være lidt aktive og selv flytte brikkere, hvilket kan være med til at træne deres motorik. 

Formidling til kollegaerne

Videoen varer omkring 2,5 minutter

Pædagogen er meget direkte med, hvad formålet er med dette projekt/tiltag. Pædagogen lader de andre pædagoger komme med input til projektet.

Formidling til børnene

Videoen varer cirka 6,5 minutter, da bøn skal have lov til at prøve det hele i praksis, for at se, hvordan det hele fungerer og forstå det ordentligt.

Pædagogen går ned i børnehøjde og forklarer dem hvorfor, de skal prøve dette nye projekt - nemlig for at gøre dem klar til skolen.

Formidling til forældrene

Videoen varer cirka 7 minutter, da det kræver god forklaring og besvarelse af eventuelle spørgsmål, når man skal forklare nye aktiviteter for forældrene til de børn, det handler om.

De to pædagoger er gode til at forklare forældrene, hvad formålet med dette projekt er og hvordan det fungerer. Pædagogerne er gode til at besvare forældrenes spørgsmål på en tålmodig og informerende måde, så de kan forstå det positive i projektet - nemlig at gøre børnene klar til skole.

Refleksioner

Det har været et spændende projekt, der har åbnet vores øjne for nye tiltag,  vi som pædagoger kan bruge i praksis.

Da vi var på feltstudie så vi en tilsvarende kalender, som vi alle var ret begejstret for. Vi så muligheden for at bruge den til vores projekt og udvikle den lidt. Vi har fået indsigt i vigtigheden i at sprogstimulere og skriftstimulere borgeren. 

Vi har også fået bedre indsigt i hvordan vi skal kommunikere på forskellige planer, her tænker vi på kommunikation mellem pædagogen og anden pædagog/forældre/barn eller borger.

Dialog

Gurid, Kirsa, Mia, Stine og Stig

Videoleverance til fredag d. 15. maj

I videoen ses først en model over begrebet dialog. Her forklarer vi meget detaljeret, hvordan vi har brugt den som en model over dialog.

Herefter praktiserer vi en dialog over modellen, hvor i principperne fra modellen bliver tydelige. Den vidende person tænker på en firkant (hele episoden), samtidig med at den ikke-vidende person starter ud med en trekant (en del af historien). Hen af vejen får den ikke-vidende person stillet en masse objektive spørgsmål, som giver ham et indblik i den videndes persons følelser og oplevelse af episoden, hvilket medfører, at han får samlet en hel firkant (en samlet forståelse) ud af to trekanter (selve historien og den videndes oplevelse af episoden).

I slutningen af videoen opsummerer vi, hvilke spørgsmål der blev stillet (objektive spørgsmål) og hvilke spørgsmål der blev undgået (ledende spørgsmål). Vi snakker også om, at det kan være godt at "kvittere" for historien, ved at sige "Det forstår jeg godt".

Til allersidst bliver der nævnt, hvilke elementer i dialogen, vi vil arbejde videre med, for at blive bedre til at føre en dialog.

Refleksioner over arbejdet

Det var svært at være den ikke-vidende person, fordi man ikke måtte bruge ledende udtryk som "Ej, var det ikke træls?" eller "Så blev de da kede af det, gjorde de ikke?", men i stedet skulle spørge helt objektivt "Hvad følte du?" og "Hvordan reagerede de?". Vi oplever også, at vi nu tænker meget mere over, hvilke spørgsmål vi stiller til hinanden nu, end vi gjorde før. Vi er mere opmærksomme på, om vi er forudindtagede i vores spørgsmål eller om vi lader fortælleren tænke selv og lave sine egne konklusioner på episoden. 

Åh jaa...

Feedback uge 16

Gruppenavn:	http://bloggeloggen.blogspot.dk/
	Her er et link til gruppe 5's blog :) Gurid, Kirsa, Mia, Stine og Stig	Er det gjort	Kommentar
1	Vis i et videoklip, hvordan de to virkelighedsforståelser kan udfolde sig i en og samme samtale mellem en pædagog og en mor eller mellem en pædagog og en bruger (barn, unge, voksen).	Beskrivelse Analyse Refleksioner over proces √ √ ?	Meget fint eksempel.
2	Vis en samtale, hvor udtryk bliver forstået helt forskelligt, når der skiftes kontekst	Beskrivelse Analyse Refleksioner over proces √ √ ?	Super
3	Vis en samtale hvor pædagogen er bevidst om cirkulariteten? Hvad siger, gør, tænker pædagogen?. Vis samme situation, hvor pædagogen taler og tænker mere lineært	Beskrivelse Analyse Refleksioner over proces √ √ ?	Jeg er i tvivl om jeres eksempel er et eksempel på cirkularitet.  I min forståelse er at cirkularitet tager udgangspunkt i at alting i princippet hænger sammen med alting. Og linearitet forstås som ét årsags-virknings forhold. Èn bestemt idé fører til et bestemt resultat.  I jeres eksempel sidder to grupper og taler. Lydniveauet for begge gruppers samtale  forøges gradvist. Øgning af lydniveau i den ene gruppe stiger forårsaget af stigning af lydniveau i den anden gruppe i en kontinuerlig,  lineær proces.
4	Vis en samtale, hvor deltagerne ikke er bevidste om domænerne. Vis samme situation (samtale?), hvor mindst én af deltagerne er bevidst om domænerne.	Beskrivelse Analyse Refleksioner over proces √ ? ?	Det er et rigtig godt eksempel på en proces hvis eneste resultat er at skabe afstand mellem de deltagende.

I har lavet nogle gode situationer. Godt spil, gode figurer, god lyd og overskueligt billed.

Jeg synes at I har lavet en let tilgængelig blog. Den er overskuelig og æstetisk sat op.

mvh

Torben D