Praksisfortælling

"Ali"
 Fire drenge spiller på computer. Ali er en af dem. Han sidder stille og roligt og venter på sin tur. Lidt efter skrues musikken op og børnene i det andet rum begynder at danse. Ali rejser sig op fra stolen og går ind i det andet rum. Han begynder at danse meget vildt og voldeligt. Han skubber bordet, stolene og de andre børn omkring sig. Han skal være i centrum og have plads til at være sig selv. De andre børn brokker sig over hans opførsel og vil have ham ud af dansen. Ali ignorerer dem fuldstændig og fortsætter med sin dans. Til sidst kommer pædagogen og beder ham om at forlade rummet eller at danse ordentligt. Ali beslutter sig for den første mulighed, forlader rummet i oprør og siger, at alle er dumme og kedelige. 

Labov

Indledning: Et stemnings- og genre-anslag. Fx ”Der var engang…”
Først præsenteres situationen, hvor fire drenge spiler computer, og dernæst præsenteres hovedpersonen, Ali. Ali bliver først præsenteret som en tålmodig dreng, der stille og roligt venter på sin tur.

Orientering: Vha. hv-ord guides vi på plads i fortællingens rum.

Hvem: Ali – et barn
Hvad: Opførsel – tålmodig/vild
Hvor: I en institution
Hvorfor: En frustration - Han søger opmærksomhed

Handlesekvens: Hvad skete der? Konflikten? The complicating action?
Ali har siddet stille og ventet tålmodigt.  Da der bliver sat musik på, får Ali en mulighed for at forbrænde sin energi/frustration gennem dans.

Evaluering: Fortællerens holdning og budskab? Jf. (fra)valg, tillægsord.
Fortælleren synes, at Ali er opmærksomhedskrævende og egoistisk og at han skaber sig. ”… meget vildt og voldsomt”. ”Han skal være i centrum og have plads til at være sig selv.”

Resultat: Hvad endte det med? Konklusionen. The concluding action?
Ali går i oprør og kalder de andre for dumme og kedelige.
Det ender trist, fordi pædagogen takler situationen ud fra hans vilde dans, i stedet for at lade Ali forklare sig. Hun kender ikke baggrunden for hans vilde dans.

Afslutning: Udtoning. Overgang fra fortælling til ‘virkelighed’. Fx ”De levede lykkeligt til deres dages ende.”
Ali får en rigtigt dårlig oplevelse, fordi han bliver sat i bås som en rigtig vild og voldsom dreng, fordi pædagogen ikke har set, at han faktisk også er meget tålmodig.

3 perspektiver

Pædagogens perspektiv:

Hvordan er pædagogens syn på borgeren og på situationen?
Hun ser kun det, der sker lige nu (ude p dansegulvet) og handler ud fra dette.

Hvad siger fortællingen om pædagogens intention i denne samspilssituation?  (Hvad vil han/hun gerne opnå?)
Pædagogen er nytteetiker og vil gerne opnå glæde for flest mulige børn, hvilket betyder, at Ali må indordne sig de andre børns regler.

Er der fordomme om borgeren i fortællingen?  Hvis ja, hvilke?
Det fremgår ikke af teksten, at det altid er Ali, der får skældud, så på den måde er det ikke til at vide, om der er fordomme. Men nogle i gruppen oplever, når de læser teksten, at pædagogen har fordomme overfor Ali.

Hvad siger fortællingen om: Institutionskulturen, normer og værdier, læringssyn, menneske-/samfundssyn?
Børnene har lært at vente på det bliver deres tur. Børnene har lært, at alle må være med, så længe de er stille og rolige/opfører sig ordentligt. Institutionen har ikke plads til vilde og voldsomme børn, som Ali bliver fremstillet som ude på dansegulvet.

Borgerperspektivet:

Hvordan kunne vi fortolke samspillet set fra borgerens side?
Ali kunne føle sig uretfærdigt behandlet.

Hvad vil borgeren gerne opnå i situationen?
Ali vil gerne opnå opmærksomhed, han vil gerne være en del af fællesskabet.

Hvad vil borgeren udtrykke med sine handlinger?
Ali vil gerne være en del af fællesskabet, og da han ikke behøver vente længere, men kan være med her og nu i dansen, så er det uretfærdigt for ham, at han ikke engang må alligevel.

Evalueringsperspektivet:

Hvad kunne pædagogen også have gjort i den situation?
Hun kunne have trukket ham til side, givet ham lidt opmærksomhed og snakket med ham om, hvorfor han opfører sig, som han gør – høre baggrunden for hans handlinger.

Hvad kan fortællingen lære os mhp. fremtidigt pædagogisk arbejde?
At man ikke altid kan dømme ud fra én situation, men at der som regel er en baggrund, som har bygget situationen op.

Hvad var/ville være en udfordring for mig selv i sådan en situation?
Det ville nok være en udfordring ikke at handle på samme måde som pædagogen, da man ikke altid tænker så meget over, hvad der kunne være sket før. Det kunne også være en udfordring, hvis man som pædagog altid kun ser Ali, når han opfører sig vildt, eller kun har fået af vide, at Ali er en vild dreng, for så ser man ham med det samme som en vild dreng.

Udvalgte principper
Anerkendelse: Drengen søger anerkendelse. 
Forståelse: Pædagogen skal have forståelse for Alis opførsel.
Bekræftelse: Drengen søger bekræftelse, hvilket pædagogen skulle have givet ham gennem en dialog.
Åbenhed: Pædagogen skal være åben over for Alis forklaring.
Nysgerrighed: Pædagogen skal være nysgerrig efter at vide, hvad der får Ali til at opføre sig, som han gør.
Selvrefleksivitet
Selvafgrænsning